Ilulissats isbjerge er smukke i al slags vejr. Intet kan måle sig med en sejltur blandt dem på fjorden!
Lokation: Ilulissat
En sejltur blandt de berømte isbjerge bør du ikke gå glip af, når du besøger Ilulissat.
Mere end 48 km3 is strømmer ind i fjorden i løbet af et år. Der bliver født rigtigt mange af de enorme isbjerge, der kan være mere end 100 meter brede og knejse op til 70 meter over vandoverfladen. Disse enorme isgiganter strander ved fjordens munding, så vi kan sejle imellem dem.
Isbjergene er betagende i al slags vejr. De funkler lysende hvide på solrige dage, hvorimod de blå nuancer ses bedst, når det er gråt eller tåget, og midnatssolen kaster en markant varm glød på dem.
Isbjergene er Ilulissats symbol, og at sejle blandt dem er en aktivitet, alle, der besøger byen, bør prøve. Et uforglemmeligt natureventyr!
Bemærk venligst
– Varmt tøj anbefales. Der er koldt på Isfjorden både sommer og vinter.
– Der serveres kaffe og te ombord.
Varighed: 2-3 timer inkl. transfer Sæson: Hele året Deltagere: Min. 6 Sværhedsgrad: Level 1
Mødested Adresse: Fredereciavej 4, 3952 Ilulissat. Vær klar ved World of Greenlands kontor 15 minutter før afgang.