Betingelser & Vilkår

Det er altid en god idé at læse de sider, hvor tingene står med småt. Nedenstående betingelser er aftalegrundlaget mellem dig som kunde og os som turudbyder. Vi håber derfor, at du vil læse betingelserne inden du reserverer dine udflugter.

Arctic Excursions har tegnet en produktforsikring. På de udflugter, hvor der indgår bådsejlads, benyttes der kun både, der er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads med betalende passager. Og på de udflugter, hvor der indgår helikopter og fly, benytte ligeledes kun fly og helikopter der har alle nødvendige tilladelser fra Trafikstyrelsen til transport af betalende passager.

 

Oplysninger

Alle priser oplyst på Arctic Excursions er de faktiske priser. Der tillægges kun evt. det gebyr, som banken opkræver for korthåndteringen.

 

Reservation

Udflugter kan købes via hjemmesiden www.arcticexcursions.com og er først endelig bekræftet, når online betaling er gennemført.

Vi sender bekræftelser, billetter og evt. anden nødvendig information per e-mail. Du skal således selv medbringe disse dokumenter som dokumentation for køb af udflugter. Husk at gennemlæse disse dokumenter inden afrejse. De indeholder vigtig information og gode råd om de bookede aktiviteter.

Hvis navnene på din billet eller bekræftelse ikke stemmer overens med din bestilling, skal du huske straks at gøre os opmærksomme på dette.

For at vi kan kontakte dig, når du er i Grønland, skal du ved reservation også oplyse dit telefonnummer.

 

Aflysninger

Arctic Excursions forbeholder sig retten til at aflyse arrangementer i følgende tilfælde: For få tilmeldinger, dårlige is- eller sneforhold, teknik på båd, helikopter eller pistemaskine, samfundsopgaver (fx Search & Rescue-flyvninger, ambulanceflyvninger eller eftersøgninger, ændringer i forbindelse med rutefart), dårligt vejr samt i tilfælde, der ligger uden for Arctic Excursions kontrol, og som umuliggør gennemførelse på forsvarlig vis. Det er kaptajnen på hhv. helikopter, båd eller pistemaskine eller Arctic Excursions, der afgør, om vejret er til gennemførelse eller ej.

Hvis Arctic Excursions aflyser et arrangement af en af ovennævnte grunde, bliver udflugtens fulde beløb samt evt. betalte gebyrer fuldt refunderet til kunden.

Hvis du har købt flere ture hos Arctic Excursions, og en enkelt udflugtsprogramændring får indflydelse på andre udflugter i det samlede program, vil vi uden beregning forsøge at tilpasse det samlede program, så alt kan nås. Skulle udflugter i denne forbindelse blive aflyst, refunderer vi også dem, såfremt de er bestilt igennem Arctic Excursions. Arctic Excursions påtager sig ikke ansvaret for andre operatørers udflugter, hvis programændringer påvirker disse.

 

Afkortede ture

Ture kan af forskellige grunde blive afkortet eller ændret undervejs. Det kan være vejret, sneføret, isforholdene, etc.

 

Hvis du som kunde ønsker at afbestille eller ændre en booking

Vi anbefaler, at du køber en sygdomsafbestillingsforsikring og en rejseforsikring, så dit arrangement er sikret i tilfælde af sygdom hos dig, dine medrejsende eller nærmeste familie.

Arctic Excursions tager ikke ansvaret for forsinkelser i transport i tilfælde af irregularitet hos transportselskaberne. Skulle du blive ramt af forsinkelse, der betyder, at du ikke kan deltage i et købt arrangement, beder vi dig kontakte Arctic Excursions så hurtigt om muligt før planlagt afgangstidspunkt for turen. Vi vil i hver enkelt tilfælde prøve at ombooke dig til en anden dag, men der er ingen garanti for at dette er muligt.

Købte udflugter kan annulleres gebyrfrit 4 uger før afviklingen af udflugten. Annulleres der fra 4 uger og til 1 uge før afvikling, vil 50 % af udflugtens pris blive refunderet. Udflugter annulleret en uge før afvikling refunderes ikke. Det samme gælder ved udeblivelse fra udflugten.

 

Billet påkrævet

Deltagelse i et arrangement er ikke mulig uden billet. Billetten er personlig og kan ikke benyttes af andre. Medbring endvidere gyldigt myndighedsudstedt billedlegitimation.

 

Minimum antal deltagere

De enkelte udflugter har et givent minimumsantal af deltagere. Det antal er beskrevet under de enkelte udflugter. Vi gør i enkelte tilfælde undtagelser og gennemfører med et mindre antal. Aflysning af ture pga. for få tilmeldte kan ske ind til et døgn før turens afgang. Hvis dette skulle ske, tilbyder vi en alternativ tur. Er dette ikke muligt, annullerer og refunderer vi turen. Herudover kan der ikke gøres erstatningskrav gældende mod Arctic Excursions.

 

Sværhedsgrader

Arctic Excursions forudsætter, at du grundigt læser turbeskrivelsen på de ture, du bestiller. Herunder at sværhedsgraden passer med din fysiske formåen.

 

E-mail og telefon

Ved booking skal du opgive din e-mail adresse og telefonnummer. Du er selv ansvarlig for at oplyse os om eventuelle ændringer af email og telefon før afvikling af udflugten.

 

Erstatningsansvar

Arctic Excursions afskriver sig ethvert ansvar i forhold til aflyste ture og kompensationer i forhold til forventede oplevelser. Endvidere afskriver vi os også enhver erstatningspligt i forhold til forsinkelser af udflugter, der betyder at deltagere mister forbindelse til anden videretransport.

 

Ansvarsfraskrivelse

Arctic Excursions tilstræber i alle situationer at udvise den størst mulige forsigtighed og at foretage alle relevante sikkerhedsforanstaltninger, men det skal understreges, at det er på dit/jeres eget ansvar at deltage i de arrangerede aktiviteter, og du/I accepterer dermed den risiko, der er forbundet hermed. Arctic Excursions er dermed ikke ansvarlig for tab, skader, omkostninger eller udgifter, som følge af deltagelse i de arrangerede udflugter. Vi opfordrer dig også til selv at være med til at vurdere situationen og sige fra, hvis du føler sig utryg.

 

Reklamationer

Eventuelle reklamationer skal fremsættes under turen, så de utilfredsstillende forhold kan forsøges forbedret med det samme. Ligeledes skal de rettes til Arctic Excursions personale umiddelbart efter aktivitetens afslutning. Kan man ikke her løse klagens mål, skal du sende en skriftlig klage senest 1 uger efter hjemkomst fra turen. Alle søgsmål mod Arctic Excursions skal anlægges ved grønlandsk eller dansk ret. Reklamationer sendes til mail info@arcticexcursions.com.

 

Forsikringer

Arctic Excursions har de lovpligtige produktforsikringer. Men den omfatter ikke forsikring af udflugtsdeltagernes private ejendele. Skulle private ejendel blive beskadiget eller mistet undervejs på turen, er det derfor for din egen regning eller egen forsikring. Vi anbefaler derfor, at du inden afrejse fra dit hjemland tegner en forsikring, der dækker i disse tilfælde.

 

Øvrige betingelser

Vi har gjort vores bedste for at undgå skrivefejl på www.arcticexcursions.com, men det kan jo svipse. Vi tager derfor forbehold for skrivefejl.