Pakkelister - Hvad skal jeg pakke?

I dette afsnit finder du råd og vejledning om påklædning på dine ture med Arctic Excursions i Grønland.

Det rigtige tøj er en væsentlig forudsætning for at få mest muligt ud af din rejse. Grønland er året rundt ideel til aktive ferier i naturen.

Uformelt tøj og lag-på-lag-princippet

Generelt går vi i afslappet og praktisk tøj i Grønland. På restauranter er du lige så velkommen i jeans og sweater som i jakke og slips.

Uanset årstiden anbefaler vi, at du klæder dig efter lag-på-lag-princippet, hvor det yderste lag skal være vind- og vandtæt. Om varme sommerdage er shorts og kortærmede t-shirts behagelige, men du skal altid huske at have en sweater og lange bukser med, da vejret er omskifteligt.

Tøj kan være både smart og praktisk

Hvis du har spørgsmål om tøj, eller du skal købe nyt, anbefaler vi, at du kontakter din lokale sportsbutik. Her kan du få ordenlige råd og vejledning. Disse butikker har som regel et stort udvalg af både smart og praktisk tøj, der kan bruges hele året rundt – både som hverdagstøj og på rejser.

Pakkelister

Nedenfor finder du vores pakkelister til rejser til Grønland. Under hver enkelt liste har du også mulighed for at åbne den som PDF på din computer, tablet eller telefon, så du kan downloade den og altid have den lige ved hånden. Du kan også gå ind på Greenland Travels hjemmeside, hvis du ønsker endnu mere uddybende information om, hvad du skal tage med.

Pakkeliste til en sommerrejse

Rigtig beklædning er forudsætningen for, at du får det bedste udbytte af en rejse, hvor meget foregår udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til en pakkeliste, der dækker sommerrejser i Grønland både for dig, der skal på en skibsrejse og for dig, der skal på en rejse, hvor du skal på en del dagsvandringer.

Læs mere

Pakkeliste til en efterårsrejse

Efteråret kan være både koldt og varmt, så en god anbefaling vil være at medbringe det samme tøj, som du kan holde varmen i på en almindelig vinterdag i Danmark.

Læs mere

Pakkeliste til en vinter- og forårsrejse

Kulde er noget, man må forholde sig til, når man er i Grønland om vinteren. Med korrekt beklædning og nogle få forholdsregler, er kulden til at leve med og giver en ekstra dimension i oplevelsen. De fleste, der rejser til Grønland om vinteren, bruger størstedelen af dagen udenfor for at få så
mange oplevelser som muligt. Dette betyder, at du skal være klædt varmt på fra top til tå, fra det inderste til det yderste lag.

Læs mere

Pakkeliste til en hundeslædetur

Her kan du læse mere om, hvad du bør pakke til en længere hundeslædetur. Denne vejledende liste er et tillæg til vores vinter- og forårsliste.

Læs mere